Irsk Terrier

Om racen

Racerepræsentantens beskrivelse

Historie
Den irske terrier med øgenavnet "Daredevil" - den, der hverken frygter Gud eller Djævelen - kommer, som navnet siger, fra Irland. Der er lidt diskussion om, hvilke stamfædre den har. Nogle optegnelser siger, den stammer fra Irsk Ulvehund, mens andre mener, der er lidt skotsk i racen.

Oprindeligt var det vigtigste for racen, at den skulle vare en fortræffelig

"rovdyrsudsletter", d.v.s. alt fra ulv til rotte skulle den udrydde!

Den lrske Terrier var med på udstilling første gang i 1873, og på den tid kuperede man ørerne,når de var for store.

I 1879 blev den første opdrætterklub stiftet, og i 1894 udtalte Rowden Lee, som var tidens førende hundeskribent, at den irske terrier var en meget ensartet type, og allerede på dette tidspunkt vedtog man en racestandard, som dog er blevet ændret flere gange i tidens løb. Den sidste, man har lavet, kan købes hos DKK og er revideret i 1991.

En standard vil altid vare nøgtern og konkret og kun give bestemte detaljer, som f. eks. farve, vægt, størrelse, ørestilling, hårstruktur og lignende. Det fører derfor også til, at hver opdrætter og dommer laver sit eget indre billede af idealhunden.

Jeg vil forsøge at fortælle lidt om dette interessante væsen, der har fået så stor plads i vore hjerter.

Når man ser en standardmæssigt rigtig irer, ser man en irer i harmoni og med en klogskab, som lyser ud af de små sorte øjne. Samtidig ser man et dyr med en srnidighed og holdning så stolt, at man ikke er i tvivl om, hvem der kommer her. Dens temperament er vekslende, som vel nok ingen andens, inden for sekunder kan den forandres fra hyggedyret, der er varm og inderlig, til en frygtindgydende beskytter og kæmper, der passer på sin familie. Stædig er den, for man er vel en terrier, og den har charme, som den udnytter ved enhver given lejlighed, og ejeren af racen er konstant beskæftiget, for ireren er altid i nærheden, står eller ligger altid i vejen, er besværlig, hvis man ikke gider, urokkelig, hvis det er regnvejr, og man selv synes, at den travetur vel nok kunne vente, til del igen bliver opholdsvejr, forfærdelig såret, hvis man overser den, men altid venlig, og hvis den elsker sine mennesker - og det gør den! - viser den det af hele sit hundehjerte.

Racebeskrivelse
Den Irske Terrier er en slank hund i behagelig størrelse. Den må ikke være kvadratisk bygget, men skal, som det hedder i bygningssproget, være flygtig - let og elegant!

Den skal være ensfarvet hvede- eller rødbrun, stivhåret og med en vægt på ca. 15 kg.

Når man ser på en irer, kan man hurtigt se på øjnene, om den er glad eller

vred. Er den glad, og det er en hund jo næsten altid, får øjnene et meget kærligt og hengivent udtryk, men når den er vred, får man til gengæld et par dybsorte kuløjne til skue.

Står man ved ringsiden til en udstilling eller går på gaden og får øje på en Irsk Terrier med denne udstråling, er man klar over, at man har fat i en hundepersonlighed, der er noget helt specielt, for man ser ikke en larmende hund, men en hund med en værdighed, som gør andre hunde utrygge, og man ser derfor ofte ireren kigge sin modstander dybt i øjnene, hvad der ofte får den anden hund til at forsvinde eller slå øjnene i.

Den Irske Terrier havde en af sine glansperioder, da Jack London skrev romanerne "Jerry" og "Michael" i 1915, men senere blev racen ligesom glemt. I de sidste 20 år har antallet af Irske Terriere i Danmark ligget meget konstant, og jeg håber, at den aldrig bliver en modehund, da det jo alt for ofte er set, at der sker noget med racerne, når de bliver for populære, og avlsarbejdet kommer til at ligne samlebåndsindustri, måske på godt, men nok især på ondt.

Opdragelse

En irer skal opdrages såvel som alle andre hunde. Her drejer det sig især om, at gøre op med sig selv, hvad hunden må, når den er fuldvoksen, og så konsekvent holde fast i det fra den første dag. Der findes mange bøger om hundeopdragelse og opdrætteren vil også være behjælpelig med gode råd. Det er altid en god ide at melde sin hvalp til et hvalpemotivationshold, hvor den vil lære at omgås andre hunde og modtage den første blide opdragelse. En irer kan lære det samme som alle andre hunde, men der skal motivation til. Det skal være sjovt og afvekslende ellers keder den sig let, og så gider den ikke lege med mere. Den er mest begejstret for ting, hvor der er fart over

feltet, som f. eks. agility eller ting, hvor den skal bruge sin intelligens, som f. eks. små problemløsningsopgaver. Men alt fra lydighed, agility og sporsøg kan læres, blot man husker, at det er en selvstændig, intelligent personlighed, der ikke lader sig hundse med. Ros, tålmodighed og glæde er grundbegreber i al hundearbejde og måske især med terriers. Mister man besindelsen og bliver irriteret, går ireren sin vej. Hvis man ikke har lyst til de store udfoldelser sammen med sin hund er ireren lige lykkelig for "blot at være familiehund". Det vigtigste for den at være sammen med sin familie, og den kan sagtens trives med de daglige lufteture. Det er kendetegnende for racen, at de tilpasser sig næsten enhver situation, blot den er sammen med sine mennesker. Den er i øvrigt meget rolig indendørs, mens der er fuld fart på udendørs. Den er hengiven overfor hele familien og en god legekammerat for børn.